Overførsel til udlandet – værd at vide
Det er nemt og hurtigt at lave en overførsel til udlandet via din bank eller vekselbureau.
Men det kan være en dyr fornøjelse, hvis overførslen indeholder mangelfulde oplysninger eller er foretaget forkert.
I denne artikel forsøger vi at besvare de ofte stillede spørgsmål om overførsler og betalinger til en konto i udlandet. Vi gennemgår også de vigtigste regler og betingelser, du skal være opmærksom på, når du overfører penge til udlandet.
Ofte stillede spørgsmål om overførsler til udlandet
Hvordan laver jeg en overførsel til udlandet?
For at lave en overførsel til udlandet – uanset om det er inden for eller uden for EU – skal du bruge et IBAN-nummer og et SWIFT/BIC-kode.
IBAN-nummeret er et udvidet internationalt kontonummer, som bruges af banker til at identificere en konto. BIC/SWIFT-koden bruges til at identificere banken, som kontoen står under.
Når du overfører penge til udlandet, kan du gøre det enten via din bank eller et vekselbureau. Vekselbureauerne er et godt alternativ, hvis din modtager ikke selv har en bankkonto.
Det er altid en god idé først at tjekke den endelige beløb i den lokale valuta. Det kan du gøre med vores valutaomregner. På vores side kan du også finde mange af de relevante valutakurser, hvis du gerne vil se den aktuelle udvikling på kursen.
BEMÆRK: Du skal ofte betale gebyrer for overførsler til udlandet. Så husk at tilføje gebyret til det endelige beløb.
Det er desuden vigtigt, at du tager nogle forholdsregler, når du overfører til udlandet:
- Send aldrig penge til fremmede
- Udlever aldrig oplysninger om transaktionen til andre
- Brug din sunde fornuft, hvis det drejer sig om et køb – især hvis tilbuddet er for godt til at være sandt
Hvad koster det?
Gebyret på en overførsel til udlandet bliver bestemt af din bank eller vekselbureau. Typisk vil omkostningerne være højere, hvis modtagerlandet er uden for EU/EØS, da de ofte kan vælge at opkræve yderligere gebyrer for behandling af overførslen.
Omkostningerne ved overførslen kan ofte fordeles mellem afsender og modtager på tre måder:
- OUR – alle omkostninger betales af afsender. Her betaler afsenderen alle gebyr. Det er typisk et normal gebyr for overførslen og et tillægsgebyr for opkrævningen, som modtagerens pengeinstitut opkræver. Du kan ikke vælge OUR, hvis overførslen er inden for EU/EØS.
- BEN (beneficiary) – Modtageren betaler alle gebyr og omkostninger. Du kan ikke vælge BEN, hvis overførslen er inden for EU/EØS.
- SHA (shared) – omkostningerne fordeles mellem modtager og afsender. Alle overførsler inden for EU/EØS gennemføres via SHA.
Hvor lang tid tager en overførsel til udlandet?
De fleste overførsler er klaret inden for maks. fem bankdage – hvis informationerne er korrekt oplyst til banken eller vekselbureauet. Dette er gældende for SWIFT- og IBAN-overførsler.
Til tider vil overførslen dog være gennemført inden for en-to bankdage – afhængigt af, hvornår på dagen, du valgte at overføre beløbet.
Du kan også i mange tilfælde vælge mellem enten en standard- eller ekspresoverførsel.
Standardoverførsler tager to dage fra afsendelse. Der kan dog opstå flere forsinkelser, hvis informationerne er forkerte, eller modtagerens bank er langsomme. Alle overførsler uden for EUs landegrænser betragtes som standardoverførsler.
En ekspres- eller straksoverførsel er kun tilgængelig i EU/EØS-lande. De kaldes også for SEPA-betalinger, eller Single Euro Payments Area. Hvis du overfører pengene inden kl. 13:30, bør de ankomme samme dag.
Er der forskellige regler mellem EU/EØS og resten af verden?
Ja, reglerne for overførsel eller betaling inden for EU og EØS-lande er ens. Det betyder, at alle betalingerne gøres op i euro (EUR) og er omfattet af den fælles europæiske lov om betalingstjenester. Når du laver en overførsel i EU/EØS skal du bruge et IBAN-kontonummer og sætte gebyrkoden til SHA (shared eller delt). Det betyder, at parterne betaler gebyrerne i hver sin bank.