Pakkeliste til ferien
Her finder du en brutto pakkeliste, du kan bruge til alle slags rejser – både de lange charterferiertil solrige egne og de korte afstikkere til nabolandene.
En pakkeliste er uundværlig, selvom du er den planlæggende type, der bestiller flybilletten 12 måneder forud eller den impulsive og eventyrlystne, der knapt nok har besluttet sig for, hvor du skal hen, før du allerede er i flyveren.
Denne pakkeliste giver dig et nemt og hurtigt overblik over, hvad der er absolut essentielt at få med, når du rejser. Ved at følge den, vil du kunne få ro på, og undgå panik eller at skulle købe nødvendigheder til lufthavnspriser. Vi har også tilføjet et par tips til, hvordan du får en ubesværet rejse– selv hvis ting går galt.
Det essentielle på din huskeliste
- Pas
- Billet eller billetter (bus, tog, fly m.m.)
- Visum
- Dankort/Visa/MasterCard
- Lokal valuta
- Rejseforsikring
- Sygesikringsbevis og kørekort
- Receptpligtig medicin
- Briller eller kontaktlinser
- Tandbørste og tandpasta
- Mobiltelefon og oplader
- Rejseadapter
- Liste med telefonnumre på kontaktpersoner, din bank og den danske ambassade i landet
Med det ovenstående, vil du aldrig være helt på bar bund, uanset hvor du skal hen. Det betyder også, at disse ting egner sig godt til din håndbagage, så du ikke risikerer at mangle dem, hvis din kuffert eller rygsæk bliver mistet under rejsen.
Det kan være en god idé at tage billeder eller kopier af alle vigtige dokumenter (pas, sygesikring, visum m.m.), inden din rejse. Selvom du har tabt eller fået stjålet dine ting, vil du stadig kunne fremvise de nødvendige papirer, når du skal snakke med ambassaden eller politiet.
Rejseadapteren er kun nødvendig, hvis du rejser i et land, der ikke har samme strømstik som i Danmark. Blandt andet USA, Storbritannien og Italien har anderledes stik end herhjemme.
Husk at tjekke, hvorvidt du har dataroaming i det pågældende land, inden du tager afsted. Mængden af data, du kan bruge i udlandet, varierer nemlig fra udbyder til udbyder.
Det er vigtigt at bemærke, at der kan være fordele ved først at hæve den lokale valuta, når du erlandet. Det er dog værd at tjekke valutakurserne forinden, så du ved nogenlunde, hvad du får brug for.
Pakkeliste for toilettasken
- Tandbørste og tandpasta
- Shampoo
- Håndklæde
- Solcreme
- Vådservietter
- Hårbørste
- Neglefil
- Pincet
- Rensemiddel til briller eller kontaktlinser
- Allergimedicin
- Smertestillende medicin
- Myggespray
- Bind og tamponer
- P-piller og kondomer
- Deodorant og parfume
- Skraber, barberblade og -grej
- Makeup
- Solbriller
- Ørepropper
Når du skal pakke din toilettaske, kan det være fristende kun at pakke de strengt nødvendige. Men selvom du er på ferie, vil du stadig nyde gavn af at pakke grej til, hvis uheldet er ude eller bare til at soignere dig selv lidt inden et fint restaurantbesøg.
Er det en charterferie eller en anden slags hotelrejse, kan du sagtens droppe både shampoo og håndklæde. Det skal du nok kunne finde på dit hotelværelse.
Pakkeliste for tøj
- Undertøj (gerne et ekstra sæt end forventet)
- Overtøj (tilpasset klimaet)
- Nattøj
- Skjorter, T-shirts, toppe og bluser
- Sweater og trøjer
- Bukser og shorts
- Kjoler og nederdele
- Sokker, strømpebusker og strømper
- Slips og bælter
- Behagelige sko (tilpasset klimaet og de forventede aktiviteter)
- Flotte sko, stiletter og høje hæle
Pakkelisten for tøj afhænger i høj grad af klimaet og hvilken type ferie du har planlagt. Hvis du skal til Thailand og ligge på stranden, er det vigtigere at pakke klipklapper og badebukser, men hvis du derimod skal ud og vandre – i bjerge eller byer – kan nogle gode vandresko eller tennissko være det bedre valg. Du kan her på siden læse mere om at gøre dig vinterklar.
Husk, at selvom du rejser til et varmt land, betyder det ikke, at temperaturen vil være høj hele dagen lang. Især i ørkenområder kan du opleve drastiske temperatursvingninger, når solen går ned.
Derudover skal du heller ikke glemme at pakke tøj til hjemrejsen. Det kan betyde, at du tager en ekstra sweater eller måske en regnslag med, selvom du ikke kan forvente at få det brugt før, du igen er på dansk jord.