USD til DKK

 

Skal du ud og rejse?

Få faste fordele på kreditkortet for 0 kr. pr. år

Flyselskabet “Norwegian” har lavet deres egen bank, og tilbyder i den sammenhæng det ultimative kreditkort. Og det koster dig 0 kr. pr. år!

Med et kreditkort fra Bank Norwegian får du mulighed for at få en rentefri kredit på op til 100.000 kr., du får gratis rejse og afbestillingsforsikring og så optjener du point til din flyrejser, hver gang du benytter kortet.

Få kreditkortet nu for kun 0 kr. pr. år.

Norwegian-kortet er et af markedets mest fordelagtige kort og kan bruges utallige steder, og der er ingen årsafgift eller gebyrer ved varekøb og kontanthævninger.


Amerikanske dollars til danske kroner (USD to DKK)

Dollarkursen (forkortet USD) er altid i fokus over hele verden. Det er der flere årsager til. For det første importerer og eksporterer USA for mange milliarder hvert år og for det andet bruges den amerikanske dollar som valuta mange andre steder end i USA – eksempelvis i lande, hvor den lokale valuta er påvirket af høj inflation. Kursen på USD er derfor afgørende for handelen over hele kloden. Danske virksomheder, der handler med udlandet er selvfølgelig særligt interesserede i danske kroner (DKK) til amerikanske dollar – DKK to USD og omvendt.

Dollaren bruges blandt andet til at fastsætte værdien af vigtige råvarer som olie og guld.

Den amerikanske dollar er traditionelt anset for at være en af de stærkeste i verden på grund af en stabil amerikansk valutapolitik. Kursen spiller en helt afgørende rolle for det amerikanske samfund, selvom ikke alle virksomheder er køber og sælger varer og ydelser til og fra udlandet. Det skyldes det man i økonomien kalder dynamiske effekter, altså at en ting påvirker en række andre ting. Her er et eksempel: hvis dollarkursen falder, bliver det billigere at købe varer i USA – også for danske virksomheder og forbrugere, der får glæde af den lave DKK to USD. Til gengæld tjener de amerikanske eksportvirksomheder færre penge. De penge kan de så ikke bruge på lønninger og til at købe produkter af andre virksomheder, der derfor kan være tvunget nedskæringer.

Men som nævnt vil en lav DKK to USD i første omgang være til glæde for danske forbrugere, fordi en lang række varer bliver billigere. Det gælder eksempelvis prisen på olie, der bliver afregnet i USD, men det gør det naturligvis også billigere for danskere at shoppe i amerikanske butikker, som turister og i webshops. Danske virksomheder, der køber varer afregnet i USD slipper billigere og kan derfor købe flere varer for de samme penge. Besparelsen kan, i teorien, også omsættes til lavere priser for slutkunden, højere løn til medarbejderne i det danske firma eller højere udbytte til aktionærerne.

Dollarkursen’s historie

Dollaren blev indført i Amerika i 1792, efter borgerkrigen. I starten kunne dollaren veksles til sølv og senere til guld. Guldindløseligheden blev først afskaffet i 1971 af daværende præsident Richard Nixon i et forsøg på at bekæmpe høj arbejdsløshed. At amerikanske dollars ikke længere kunne indløses til guld var en gigantisk omvæltning, der fik navnet “The Nixon Shock.” Lige siden dengang har økonomer debatteret, hvordan Nixons beslutning påvirkede og stadig påvirker den globale økonomi.

Gamle sedler på nyt papir

I dag findes der syv forskellige dollarsedler. Hvor mange af dem, du får når du veksler fra DKK to USD kommer selvfølgelig an på kursen. De syv sedler er: 1 dollar, 2 dollars, 5 dollars, 10 dollars, 20 dollars, 50 dollars og 100 dollars. På forsiden af hver seddel er der et portræt af en tidligere amerikansk præsident og på bagsiden er der billeder af berømte bygninger i USA – med undtagelse af 2 dollar-sedlen. På bagsiden af den er John Trumbulls maleri “Declaration of Independence”, som viser underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen, der afsluttede borgerkrigen.

Ved første øjekast ser de amerikanske dollarsedler ret gammeldags ud, men der er ingen grund til at lade sig snyde. Som så mange andre lande har USA haft store problemer med falskmøntnere i tidens løb, så mange af de sedler, der er i omløb i dag er ret moderne.

Sedlerne er faktisk ikke lavet af papir, men derimod af 75 procent bomuld og 25 procent linned. Både for at gøre dem mere holdbare og svære at forfalske. Lige siden 1879 har et firma ved navn Crane & Co. leveret materialet til sedlerne, der på grund af sammensætningen kan dobbeltfoldes omkring 4.000 gange før de går i stykker.

Mange af sedlerne har en sikkerhedstråd og et vandmærke, der kan ses når de holdes op mod lyset. I ultraviolet lys har sikkerhedstråden forskellige farver. På 100 dollarsedlen er der en 3D-effekt i sikkerhedstråden, lige ved siden af Benjamin Franklin.