Valutaråd til rejsen
Har du en rejse foran dig, og leder du efter lidt rejse- eller valutaråd til, når du er i udlandet? Så kan vi hjælpe.
Vi har samlet de fire vigtigste rejseråd til valuta og betaling, når du er på ferie eller erhvervsrejse i udlandet.
Valutaråd #1: Fortæl din bank, at du er på ferie eller ude og rejse
Når du bruger dit kreditkort i udlandet, vil din bank altid være ekstra opmærksom. Det er, fordi de gerne vil beskytte dig mod identitetstyveri eller modvirke, at kriminelle udnytter dine bank- og kreditkortoplysninger.
Derfor bør du altid informere din bank om kommende rejser. På den måde sikrer du, at dit kort ikke bliver spærret, mens du er fanget i et fremmed land.
Valutaråd #2: Hæv lidt penge i forvejen – men ikke for mange
Når du er ude og rejse, kan det være rart at have lidt lokal valuta på hånden, hvis du pludselig ikke kan betale med kreditkort.
Det kan også være betryggende, hvis du er bange for at miste din bagage, eller hvis du skal give drikkepenge.
De fleste banker og vekselbureauer i Danmark tager dog ekstra gebyrer eller giver dig en væsentlig dårligere kurs, sammenlignet med, hvis du hæver dem i udlandet.
Derfor anbefaler vi, at du som hovedregel kun hæver små mængder af fremmed valuta på forhånd. Det handler mere om at give dig en følelse af tryghed og en nødfond, hvis uheldet er ude.
Medmindre du ofte rejser til det bestemte land, er det ofte bedst, at du får brugt den fremmede valuta, inden du tager hjem igen. Gamle sedler eller mønter i fremmed valuta kan være et sjovt minde fra din rejse, men det er for eksempel de færreste, der gider slæbe flere hundrede kroner hjem i pund, bare for at betale vekselgebyret fra pund til DKK.
Valutaråd #3: Brug kreditkort på rejsen – men tjek gebyret inden
Uanset om du er på forretningsrejse eller ferie, kommer du nok til at få brugt kreditkortet fra tid til anden. Hvorvidt du svinger firmakortet eller dit eget, er naturligvis også med til bestemme, hvor løssluppen du er med kreditkortet.
Det vil som udgangspunkt altid være bedst at betale med kreditkort end at hæve den lokale valuta. Det gælder uanset om, du hæver dem i Danmark eller i udlandet.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk, er det ofte bedst at betale med VISA/Dankort, når du går i forretninger eller på restauranter i udlandet. Det er, fordi vekselkursen på Dankort bliver bestemt af Nationalbanken – plus et fast tillæg på 1-1,5% af beløbet. Det betyder, at du kan undgå at betale gebyrer til din egen bank, som hvis du hævede fremmede valuta i en pengeautomat.
Når du skal til at betale, har du ofte et valg om enten at betale i DKK eller i den fremmede valuta. Det er altid bedst at vælge den fremmede valuta. Så kan du nemlig undgå at skulle betale den valutakurs, som stedet eller deres bank har bestemt. Undersøg derfor også landets valutakurser inden.
Der er også visse banker, der tilbyder bestemte kundegrupper, at de ikke skal betale vekselgebyret. Så tjek med din bank på forhånd.
Valutaråd #4: Hvis du hæver store beløb, så brug MasterCard
Står du og skal hæve den lokale valuta i en pengeautomat, er det oftest bedst at bruge MasterCard.
MasterCard opkræver som minimum et gebyr på 50 kr. Det er tyve kroner højere end, hvis du bruger dit VISA/Dankort. Men fordi vi ofte bruger flere penge, når vi rejser eller er på ferie, kan det, paradoksalt nok, være bedre at hæve med dit MasterCard. MasterCards beløbsgrænse er nemlig på 3.000 kr. om dagen, hvorimod beløbsgrænsen på VISA/Dankort er 2.000 kr. Det vil sige, at du skal hæve mere end 2.000 kr. med dit dankort er du nødt til at gøre det over to dage – og derfor betale det dobbelt i gebyrer.
Valutaråd #5: Vælg et mobilabonnement med data i udlandet
Når du rejser og bruger din mobil, bruger du ofte data. Det kan være dyrt, hvis ikke dette er en del af dit abonnement. Find derfor en udbyder, som har det med, så du ikke ender op med en stor regning. Her findes der flere udbydere i Danmark, hvor især 3 Mobils datapakke rækker bredt. Ønsker du at gøre et samlet abonnement billigere, har Oister Mobil også en løsning på data i udlandet. Ellers findes der mange sammenligningssider på nettet, som hjælper dig på vej, hvis du er i tvivl.
Valutaråd #6: Tjek for indfrosne feriepenge
Har du feriepenge til gode, kan du senest i oktober få udbetalt 3 ugers indfrosne feriepenge. I den sammenhæng kan du benytte dig af denne beregner, som hjælper dig med at lave udregningen. Et godt råd til dig, der stadig mangler at holde lidt ferie.