Bitcoin kurs (opdateres live)

 

 

Handl med CFDer på Bitcoin, Ethereum, Ripple m.fl.

Interesseret i at handle med CFDer på Bitcoin, Ethereum og andre kryptovalutaer?

Flere end én million mennesker har allerede tilmeldt sig Plus500. Få mulighed for at handle med CFDer på Bitcoin, Amazon aktier, guldpriser og meget mere. Øv dig på at handle med Plus500's ubegrænsede demokonto.

Få gratis demokonto

OBS: Husk, at CFDs er et gearet produkt og kan resultere i tab af hele din kapital. Sørg for, at du fuldt ud forstår de involverede risici.


Bitcoin kurs (DKK til bitcoin)

Bitcoin er navnet på den mest kendte kryptovaluta. Det er en ren digital valuta, der i modsætning til almindelige valutaer ikke er styret og overvåget af centralbanker. Det er grunden til, at bitcoin kursen kan stige og falde voldsomt i løbet af meget kort tid. Usikkerheden omkring den evigt skiftende bitcoin kurs har fået en hel del økonomer og banker til at advare mod at bruge bitcoin.

– Man skal holde sig væk. Det er livsfarligt. Det er jo en effektiv måde at spille på. Så hvis man ikke kan lide kasinoer, så har man fået et godt alternativt, sagde Lars Rohde, direktør for Danmarks Nationalbank, i 2016 til DR.

Hvordan fungerer bitcoin?

Når person A skal sende bitcoins til person B, starter en kompliceret process i computernetværk over hele kloden. Først skal person A sende beløbet fra sin bitcoin wallet – en digital pung, der har et unikt id. Beløbet sendes ved at angive modtagerens unikke adresse, som består af mellem 27 og 34 tal og bogstaver. Derefter bliver overførslen sat i kø og gigantiske netværk af computere kæmper om at komme først om at udvinde nye bitcoins. Det vindende netværk får omkring 12 bitcoins i belønning og skal behandle de overførsler, der står i kø. Det tager selskabet et lille gebyr for. De nye overførsler og bitcoins bliver sendt ud på netværket igen i en såkaldt blok. Alle computere på netværket har en kopi af nye og tidligere blokke og alle transaktioner har et unikt id. Når netværket har kontrolleret alle oplysninger, kan person B se i sin wallet, at der er kommet penge fra person A.

Bitcoin og kriminelle

Almindelige pengeoverførsler er ofte nemme at spore, fordi det præcise forhold mellem afsender og modtagers kontonummer bliver registreret. Det store computernetværk gør bitcoin sværere at spore. Ved at overføre til en wallet, der modtager mange overførsler drukner de enkelte transaktioner i mængden og er derfor svære at spore tilbage til afsenderen. Bitcoin er således blevet kritiseret for, at systemets opbygning og uregulerede natur gør det nemt for kriminelle at sende og modtage betalinger anonymt.

Bitcoin kurs

Kursen på traditionelle valutaer bliver reguleret efter regler og markedsmekanismer. Med bitcoin og andre kryptovalutaer er al regulering sat ud af spil. De er bundet til en reel fiktiv værdi. Kursen bliver derfor ene og alene bestemt af spekulanternes gøren og laden. Det er årsagen til, at kursen på bitcoin kan have meget voldsomme udsving på kort tid. Bitcoin kursen er ekstremt følsom overfor spekulanterne og derfor møder handlen med den stor modstand på det etablerede valutamarked.

Det er ikke kun Nationalbanken i Danmark, der har været ude med advarsler. Også Den Europæiske Centralbank har meddelt, at usikkerheden omkring bitcoins er så stor, at man fraråder enhver form for brug af den.

I starten af 2018 forbød storbanken Nordea alle sine 31.000 ansatte at eje bitcoins og andre kryptovalutaer.

– Det er så ureguleret et marked, og vi er bange for, at medarbejderne uden at vide det havner i en situation, som er uetisk eller direkte kriminel, sagde Stine Green Paulsen, fungerende pressechef i Nordea, til finans.dk

Forbudet vakte ikke begejstring i Finansforbundet, der er en fagforening for ansatte i finanssektoren. Skulle det komme til fyringer af ansatte, der trodser forbuddet og alligevel handler med bitcoins og andre kryptovalutaer, er Finansforbundet klar til at føre en sag.

– Det ville vi betragte som et juridisk overgreb mod den enkelte. Der er trods alt stadig i Danmark en vis frihedsramme til at investere, hvis det ikke er til risiko for den virksomhed, man er ansat i, sagde forbundets formand, Kent Petersen, til DR