valutaomregner.dk

Brøkregner med regnetrin

Læg brøker sammen, træk dem fra, gang eller dividér. Få et eksakt, forkortet svar, et decimaltal og regnetrin, der følger dine egne tal.

Regn med to brøker

Regneart
Første brøk

Anden brøk

Hele tal fra −1.000.000.000 til 1.000.000.000. Nævneren må ikke være 0. Punktum adskiller tusinder.

Forkortet svar · eksakt

1/2 + (1/3)

5/6

Decimaltal (tilnærmet)

≈ 0,83333333

Sådan regner du

  1. Find mindste fællesnævnerDen største fælles divisor for 2 og 3 er 1. Mindste fællesnævner er 2 ÷ 1 × 3 = 6.
  2. Forlæng brøkerne1/2: gang tæller og nævner med 3 → 3/6. 1/3: gang begge med 2 → 2/6.
  3. Læg tællerne sammen3 + 2 = 5. Behold nævneren 6: 5/6.
  4. Brøken er forkortetTæller og nævner har kun den fælles positive divisor 1. Svaret er 5/6.
Prøv:

Regneregler: Webmatematik: regneregler for brøker.

Tæller og nævner: hvad er en brøk?

Tælleren står over brøkstregen og angiver antallet af dele. Nævneren står under stregen og fortæller, hvor mange lige store dele en hel er delt i. Nævneren må aldrig være 0.

Skriv et helt tal i hvert felt. Et helt tal kan skrives som en brøk med nævneren 1. Negative tal kan stå i både tæller og nævner; svaret samler fortegnet i tælleren.

Hvert felt kan indeholde et helt tal fra −1.000.000.000 til 1.000.000.000. Punktum er tusindtalsseparator: 1.000 betyder tusind. Beregningen af brøker er eksakt; decimaltallet er tilnærmet med højst otte decimaler, eller videnskabelig notation for meget små tal.

Plus og minus med brøker

Find en fællesnævner, før du lægger sammen eller trækker fra. Gang hver brøks tæller og nævner med samme tal, så delene bliver lige store. Regn med tællerne og behold fællesnævneren.

  • Find mindste fællesnævner: Den største fælles divisor for 2 og 3 er 1. Mindste fællesnævner er 2 ÷ 1 × 3 = 6.
  • Forlæng brøkerne: 1/2: gang tæller og nævner med 3 → 3/6. 1/3: gang begge med 2 → 2/6.
  • Læg tællerne sammen: 3 + 2 = 5. Behold nævneren 6: 5/6.
  • Brøken er forkortet: Tæller og nævner har kun den fælles positive divisor 1. Svaret er 5/6.

Gange og dividere brøker

Når du ganger, ganger du tæller med tæller og nævner med nævner. Du behøver ingen fællesnævner. 2/3 × (3/4) = 1/2.

Når du dividerer, vender du den bagerste brøk og ganger. 1/2 ÷ (3/4) = 2/3. Du må ikke dividere med en brøk, hvis tæller er 0.

  • Vend den bagerste brøk: 1/2 ÷ (3/4) = 1/2 × (4/3).
  • Gang tællere og nævnere: Tæller: 1 × 4 = 4. Nævner: 2 × 3 = 6. Det giver 4/6.
  • Forkort brøken: Største fælles divisor er 2. Del både 4 og 6 med 2: 2/3.

Eksempler på brøkregning

RegneartRegnestykkeForkortet svar
Plus1/2 + (1/3)5/6
Minus3/4 − (1/6)7/12
RegneartRegnestykkeForkortet svar
Gange2/3 × (3/4)1/2
Dividere1/2 ÷ (3/4)2/3

Hvordan forkorter man en brøk?

Del tæller og nævner med deres største fælles divisor. Brøkens værdi ændres ikke. Største fælles divisor er 2. Del både 6 og 8 med 2: 3/4.

Fælles divisorer kan findes med primfaktorer. Vil du omregne en andel til procent, så brug procentberegneren.

En uægte brøk kan også skrives som et helt tal plus en ægte brøk. Ved et negativt blandet tal gælder minus for hele summen; derfor vises den med parentes.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan lægger man to brøker sammen?

Giv brøkerne samme nævner, læg tællerne sammen og behold nævneren. 1/2 + (1/3) = 5/6. Forkort til sidst, hvis tæller og nævner har en fælles divisor større end 1.

Hvordan trækker man brøker fra hinanden?

Find en fællesnævner, træk tællerne fra hinanden og behold fællesnævneren. 3/4 − (1/6) = 7/12.

Hvordan ganger man brøker?

Gang tæller med tæller og nævner med nævner, og forkort svaret. 2/3 × (3/4) = 1/2. Der er ikke brug for en fællesnævner.

Hvordan dividerer man med en brøk?

Vend brøken, du dividerer med, og gang i stedet. 1/2 ÷ (3/4) = 2/3. Brøken, du dividerer med, må ikke være 0.

Hvordan forkorter man en brøk mest muligt?

Del både tæller og nævner med deres største fælles divisor. Største fælles divisor er 2. Del både 6 og 8 med 2: 3/4.

Kan tælleren eller nævneren være negativ eller 0?

Tælleren må gerne være 0; så er brøken 0. Nævneren må aldrig være 0. Begge tal må være negative: ét minus giver en negativ brøk, mens to minusser giver en positiv brøk.

Se alle beregnere