Udbetaling af pension

Sådan bliver de forskellige pensioner udbetalt

Arbejdsmarkedspensioner og private pensioner deles typisk i fire typer efter, hvordan pengene bliver udbetalt. Hvilke du har, kan du se på PensionsInfo.¹

En overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension er oftest livsvarig, og tjenestemandspension udbetales livsvarigt.¹ En ratepension kan efter aftale med pensionsselskabet laves om til en livsvarig livrente, og en kapitalpension til en ratepension eller livrente. Ordningen hedder aldersopsparing i et pengeinstitut og aldersforsikring i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab.¹ Kilde¹

Hvornår kan du tidligst få din pension?

Det afhænger af, hvornår du er født, og hvornår din pensionsordning blev oprettet. Det er tidspunktet for aftalen om at oprette ordningen, der tæller, ikke hvornår der blev indbetalt.³ Hvornår din egen ordning er oprettet, kan du se på PensionsInfo eller hos dit pensionsselskab.³

Reglerne står i pensionsbeskatningsloven § 1 a: fra 2018 er alderen 3 år før folkepensionsalderen, for ordninger fra 1. maj 2007 til 2017 5 år før, og for de ældste årgange står alderen direkte i loven.³ Ordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales fra 60 år.³ For de årgange, loven ikke nævner, har vi regnet alderen ud fra folkepensionsalderen; se din egen med pensionsalder-beregneren. Opretter du en ny ordning i et pensionsselskab, hvor du allerede har en, får den nye samme udbetalingsalder som den, du har (den laveste, hvis du har flere).³ Skatterådet kan have godkendt en lavere alder.³

Udbetaling af aldersopsparing

Hvor meget må du indbetale på en aldersopsparing i 2026?

Indbetaler du mere end grænsen, betaler du afgift af det, der er for meget.²

Afgiften af det, du har indbetalt for meget, er 20 %² med mere end 7 år til folkepensionsalderen og 40 %² med mindre. Flytter du beløbet til en ratepension året efter, er afgiften 4 %². Du må indbetale til din aldersopsparing indtil 20 år efter, du har nået pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.² Kilde²

Påvirker min pension folkepensionen?

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

1. 1

   Arbejdsmarkedspensioner (Sådan udbetales pensionen)

   borger.dk · tjekket 11. oktober 2026

   Se de ordrette citater

   »Ratepension: Med en ratepension får du årlige udbetalinger i 10 til 30 år. Ratepensionen kan som hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 17 år efter din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige.«

   »Ratepension: Med en ratepension får du årlige udbetalinger i 10 til 30 år. Ratepensionen kan som hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 17 år efter din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige. … Du kan efter aftale med pensionsinstituttet omlægge ratepensionen til en livsvarig livrente på et senere tidspunkt.«

   »Livrente/alderspension: En livrente er normalt livsvarig. Men den kan også udbetales over mindst 10 år og kaldes da en ophørende livrente. En livrente kan oprettes, uanset hvor gammel du er. Livrenten kan som udgangspunkt tidligst begynde at blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige.«

   »Kapitalpension: En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb og kan tidligst blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 17 år efter din folkepensionsalder. Udbetalingerne er afgiftspligtige med 40 procent.«

   »Aldersforsikring/aldersopsparing: En aldersforsikring bliver udbetalt som et engangsbeløb og fungerer stort set på samme måde som en kapitalpension. Forskellen ligger i, at du betaler skatten ved indbetalingen og ikke ved udbetalingen, som er afgiftsfri. Aldersforsikringen kan som hovedregel tidligst blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 20 år efter det tidligste tidspunkt.«

   »En overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension er oftest livsvarig. Det betyder, at du får udbetalt penge, fra du går på pension, til du dør. Udbetalingen af tjenestemandspension er livsvarig.«

   »Ordningen kaldes en ”aldersopsparing”, hvis den er oprettet i et pengeinstitut, og ”aldersforsikring”, hvis den er oprettet i en pensionskasse eller livsforsikringsselskab.«

   »Kapitalpension: En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb og kan tidligst blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 17 år efter din folkepensionsalder. Udbetalingerne er afgiftspligtige med 40 procent. Du kan efter aftale med pensionsinstituttet omlægge din kapitalpension til en ratepension eller livrente. Det er ikke længere muligt at indbetale på en kapitalpension med fradragsret.«

   »Aldersforsikring/aldersopsparing: En aldersforsikring bliver udbetalt som et engangsbeløb og fungerer stort set på samme måde som en kapitalpension. Forskellen ligger i, at du betaler skatten ved indbetalingen og ikke ved udbetalingen, som er afgiftsfri. Aldersforsikringen kan som hovedregel tidligst blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 20 år efter det tidligste tidspunkt. Den kan dog også udbetales i rater ligesom en ratepension. Desuden kan den udbetales med løbende udbetalinger ligesom en livrente/alderspension, hvis ordningen er oprettet i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab.«

2. 2

   Aldersopsparing og aldersforsikring

   Skattestyrelsen · tjekket 11. oktober 2026

   Se de ordrette citater

   »Alle kan indbetale grundbeløbet på 9.900 kr. i 2026 (9.400 kr. i 2025).«

   »Aldersopsparing - også kaldet aldersforsikring - er en pensionsordning, hvor du hverken betaler skat eller afgift, når du går på pension og får pengene udbetalt. Du bliver heller ikke modregnet i din folkepension. Til gengæld får du ikke fradrag for dine indbetalinger.«

   »Du betaler hvert år 15,3 % i skat af renterne (afkastet) af din aldersopsparing (aldersforsikring).«

   »Når du har maks. 7 år til din folkepensionsalder, kan du indbetale 64.200 kr. i 2026 (61.200 kr. i 2025).«

   »Afgiften er på 20 %, når du har mere end 7 år til folkepensionsalderen.«

   »Afgiften er på 40 %, når du har mindre end 7 år til folkepensionsalderen eller modtager udbetalinger fra visse pensionsordninger (10 års-reglen).«

   »Hvis du året efter overfører beløbet over beløbsgrænsen til en fradragsberettiget pensionsordning, fx en ratepension, betaler du en afgift på 4 % i stedet for 20 % eller 40 %.«

   »Du må indbetale til din aldersopsparing indtil 20 år efter, du har nået din pensionsudbetalingsalder. Du må derfor gerne indbetale, når du er blevet folkepensionist.«

   »Selvom du har maks. 7 år til folkepensionsalderen, kan du kun indbetale grundbeløbet uden at betale afgift, hvis du har fået udbetalinger fra bestemte pensionsordninger 10 år før din folkepensionsalder. Denne regel kaldes også for 10-års-reglen eller diskvalifikation. … Du får udbetalinger fra ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger (livsvarig pension)«

3. 3

   Den juridiske vejledning C.A.10.2.1.1.2.1: Pensionsudbetalingsalderen

   Skattestyrelsen · tjekket 11. oktober 2026

   Se de ordrette citater

   »Det er tidspunktet for aftalen om oprettelsen af pensionsordninger, der er afgørende, og ikke tidspunktet for indbetalingen af selve indskuddet.«

   »Fra d. 1. januar 2018 er pensionsudbetalingsalderen tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen. Se PBL § 1 a, stk. 1. For en række årgange er pensionsudbetalingsalderen dog ikke fastsat som tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen, men pensionsudbetalingsalderen er fastsat direkte i pensionsbeskatningsloven. Pensionsudbetalingsalderen er: 60 år for personer født til og med den 31. december 1958 60 ½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959 61 år for personer født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959 61½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.«

   »Pensionsordninger oprettet i perioden fra d. 1. maj 2007 - 31. december 2017. Pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen. … Pensionsudbetalingsalderen er: 60 år for personer født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 31. december 1958 60 ½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959 61 år for personer født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959 61½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.«

   »For ordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, kan udbetaling begynde ved det 60. år.«

   »I de tilfælde, hvor en pensionsopsparer opretter en ny pensionsordning omfattet af PBL kapitel 1, i et pensionsinstitut, hvor pensionsopspareren i forvejen har en eksisterende pensionsordning, der også er omfattet af PBL kapitel 1, vil den nyoprettede pensionsordning få den samme pensionsudbetalingsalder, som den allerede eksisterende ordning har. Hvis pensionsopspareren har flere eksisterende pensionsordninger i samme pensionsinstitut, vil den nyoprettede pensionsordning få samme pensionsudbetalingsalder, som den af de eksisterende pensionsordninger, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling«

   »medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet«

4. 4

   Bekendtgørelse af lov om social pension (LBK nr. 1123 af 21/10/2024)

   Retsinformation · tjekket 10. oktober 2026

   Se det ordrette citat

   »Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.«